Hvad er et dashboard?

Et dashboard er en visualisering på et skærmbillede, der viser en given virksomheds nøgletal som både tal og visualiseringer. Den viste data kan visualiseres på mange måder såsom via grafer, tabeller, pie-charts og andre visuelle elementer. På den måde bliver dataene nemmere at forstå og huske.

 

Det lyder umiddelbart som et simpelt koncept, men det er svært at mestre.

 

Fordi hvilke data skal et dashboard indeholde, før virksomheder kan bruge dem i hverdagen? Hvilke data skal fravælges, sådan dashboardet viser deres KPI’er bedre? Er data fra salg vigtigere end konverteringer på hjemmesiden?

 

Der er en balancegang mellem kvalitet og kvantitet af information, når det kommer til dashboards. Men når det lykkes, så kan det være en kæmpe hjælp for hverdagens beslutninger i en virksomhed.

 

Du skal nemlig ikke kun spørge: “Hvad er et dashboard?”. Du burde også spørge: “Hvordan kan et dashboard gavne min virksomhed?”. Som du vil opdage er der mere end én grund til at anvende et dashboard i hverdagen.

 

 

Dashboards fremmer forståelsen og hukommelsen

Dit dashboard kan visualisere jeres data på en måde, sådan I kan forstå og huske information bedre.

 

Det bliver gjort ved at trække denne data ud fra jeres økonomisystem for eksempel også visualisere dem på dit dashboard. Hvis du er i tvivl om, hvordan dine data skal visualiseres på dashboardet, så kan du deltage i en kort data workshop, sådan du kan få overblik over de nøgletal, som din virksomhed får mest ud af at få visualiseret. Her kan du også stille spørgsmål til vores dashboards generelt.

 

Men for at medarbejderne kan få mest ud af den data, som dashboardet skal visualisere, så er det også vigtigt at finde ud af, hvordan denne data gøres bedst tilgængelig på kontoret.

 

Kan alle ansatte se tallene, hvis dit dashboard hængende oppe på væggen eller har du brug for flere dashboards? Er det nemmere, hvis de forskellige visualiseringer af jeres data vises i et seperat faneblad på hver medarbejderes egne computerskærme i stedet for på et dashboard? Eller måske en blanding?

Ansatte sidder rundt om et dashboard på kontoret

 

Det er en kæmpe fordel, hvis hele virksomheden har adgang til de samme oplysninger på samme tid. Hvis alle kan se de data, som dashboardet viser, så kan alle drage fordel af disse oplysninger.

 

Dashboards hjælper på den måde med altid at have overblik over dine data. Alle ansatte på kontoret vil altid have muligheden for at se de mest relevante nøgletal live på jeres dashboard visualiseret med forskellige grafer, tabeller eller via andre visuelle elementer.

 

 

Dashboards holder virksomheder på rette kurs

Når alle ansatte både kan se og forstå dataene på dashboardet, så er det også nemmere at holde overblik og pege kursen den rigtige vej.

 

Ønsker I at overgå sidste kvartals salgstal? Vil marketingsafdelingen sigte efter at generere flere leads end salgsafdelingen? Eller ønsker I generelt overblik over, hvordan I når jeres KPI’er bedst?

Eksempel på datavisualisering på dashboard

Eksempel på et dashboard design

 

Dashboards kan både være alsidige og specifikke. Det kan være alsidigt, hvis du ønsker generelle tal for hele virksomheden, sådan alle medarbejdere er på bølgelængde med, hvordan det går i virksomheden.

 

Men dashboards kan også være specifikke, hvis I udelukkende vil bruge det til at måle på jeres nøgletal. På den måde kan I opbygge et såkaldt KPI dashboard, hvortil der følger nogle andre huskeregler end dem, der typisk gælder for et alsidigt dashboard.

 

Dashboards kan også hjælpe med at sørge for, at flere beslutninger i virksomheden bliver datadrevne. Tal løfter sløret og fortæller sandheden om en virksomhed. Derfor kan det være farligt ikke at kende sine nøgletal både forlæns og baglæns. Et dashboard sørger for, at hele virksomheden altid er på forkant, sådan du altid kan træffe de mest fordelagtige beslutninger.

 

 

Et dashboard kan genereres på flere måder

Der er efterhånden en håndfuld softwares, der kan generere dashboards. Men bare fordi en virksomhed kan finde ud af at præsentere sine data på et dashboard, så betyder det ikke, at dataene bliver lettere at forstå eller huske.

 

At lave et dashboard er som førnævnt en balancegang og den er svær at ramme plet fra starten af, hvis man ikke ved, hvor man skal starte.

 

Inde i selve virksomheden kan alle tal også anses for at være nøgletal i den rigtige kontekst. Det kan dermed være svært at sætte sig ned som chef eller medarbejder og finde ud af, hvilke data der skal sorteres fra på skærmbilledet. Det er svært at være objektiv, når man selv er med til at skabe den data, der skal vises på virksomhedens dashboard.

 

Derfor anbefaler vi, at du hyrer nogle eksperter til at opsætte dit dashboard.

 

Med eksperterne får du den objektive vinkel på dine data, sådan det bliver nemmere at vælge og vrage mellem dem. De ville også kunne ramme balancegangen af kvalitet og kvantitet mellem tal og visualiseringer hurtigere, fordi det er dét felt, som de har specialiseret sig i.

 

Så slipper du også for at skulle spilde din tid i et dashboard software, sådan du kan fokusere på at bruge din tid på dét, der har allermest gavn for din virksomhed.

 

 

Ønsker du et dashboard?

Vil du gerne bestille et dashboard eller har du spørgsmål til processen? DU kan læse mere om vores priser og vores proces her. Ellers kan du altid kontakte os på vores email: salg@dashboard.nu også vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.